1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12 - 13 - 14 - 15
    MC DEEPEE Han havde været i USA i et halvt år, da lillebror Lars hjemme i lejligheden på Tårnby Torv modtog et brev og et kassettebånd: ”Jeg hørte båndet med det samme. Det første nummer var Herbie Hancocks 'Rocket'. Det næste var 'It's Like That' med Run DMC. Jeg havde aldrig hørt noget lignende! Det var vildt mærkeligt, og jeg drønede hen til min mor og sagde: 'De har hjernevasket ham. Han er blevet skør!”

Efter et år i USA kom Per hjem, og da var nogle af vi andre i gang med at danse breakdance. ”Per var langt forud for os, og derfor blev han automatisk kongen”, siger Lars Pedersen. Den amerikanske film 'Wild Style' fra 82 om hip hop-kulturen inspirerede også i Danmark. I 83 vandt Per Pedersen det første DM i breakdance. Han var en af knægtene, der dansede breakdance på
    Strøget i de år, og ligesom så mange andre i den generation begyndte han at få undervisning i breakdance på Fredie Pedersens danseskole på Amager. Han blev en del af det lokale breakdancer-crew Floormasters, hvorimod hans lillebror var mere optaget af
at lave musik og dampe rundt i byen bevæbnet med en brølende ghettoblaster. I FØRSTE HALVDEL AF 80’erne forsøgte de danske hip hoppere ikke at lave raptekster. Hverken på Amager eller i Københavns nordlige ende hvorfra nogle af fyrene fra det senere MC Einar kom. De malede graffiti, og de dansede, men mikrofonerne overlod de til de amerikanske rappere.
 

  næste >>